KL vil sætte skub i ny teknologi
Inden for velfærdsområdet fylder teknologierne også mere end nogensinde før. KL meldte i går torsdag ud på Kommunaløkonomisk Forum i Aalborg, at teknologiernes indvirkning på kommunernes velfærdsopgaver kræver en proaktiv og tværgående indsats blandt landets kommuner, skriver FTF.
Med initiativet 'Kommunernes teknologispring' vil KL skabe ny viden om, hvordan ny teknologi kan bidrage til velfærdsudvikling i kommunerne. Centralt i projektet bliver fire-fem pilotprojekter, hvor en række aktører lokalt samarbejder om at udvikle nye løsninger. Det kan blandt andet dreje sig om brug af Augmented Reality, Virtual Realisty, kunstig intelligens og robotteknologi.
Projektet skal også understøtte kommunernes igangværende arbejde med ny teknologi og bidrage til, at kommunernes erfaringer kan blive en gevinst for alle kommuner.
Udgangspunktet for initiativet er, at mange kommuner kæmper med at levere mere velfærd for færre penge samtidig med, at de skal imødekomme et stigende behov for individualiserede løsninger til borgernes skiftende behov.
I forbindelse med initiativet har KL lanceret en hjemmeside som skal fungere som en vidensbank som løbende vil blive opdateret. Men siden er også et dialogværktøj for de kommuner, som ønsker at arbejde med velfærdsudvikling med teknologi som centralt omdrejningspunkt.
I foråret 2018 vil KL igangsætte en række pilotprojekter i samarbejde med udvalgte kommuner og andre aktører. Formålet med disse projekter er blandt andet at prøve teknologien af i praksis, og undersøge hvordan teknologien kan skaleres på tværs af kommunerne.
rp
Læs mere om 'Kommunernes teknologispring'.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb.
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.